TERAPI


priscilla-du-preez-7s3biR6HATU-unsplash.jpg

Terapi med unge og voksne

I terapi kan du arbejde med de problemer, du selv oplever at have. En psykologsamtale og et forløb kan foregå på forskellige måder, hvilket kommer an på dine ønsker og problematik. Dette vil vi sammen finde ud af ved den første samtale.

Min opgave som psykolog er at lytte og stille spørgsmål. Gennem samtalen arbejder vi sammen for, at nye forståelser og idéer opdages og udvikles. Målet er, at du forstår dig selv bedre og vi sætter gang i en proces med personlig udvikling, som sikrer varige forandringer og en større følelse af tilfredshed og tilstedeværelse i livet.


annie-spratt-ja_hJ4uG-JU-unsplash.jpg

Terapi med børn

I terapi med børn arbejder jeg med et særligt fokus på kontakten med barnet og med at møde barnet på dets udviklingsstadie. Terapien kan foregå som samtaler, men er typisk en kombination af samtale og aktiviteter i øjenhøjde.

I de fleste tilfælde indgår en eller begge forældre som aktive medspillere. Det kan handle om indledende samtale/r med forældrene, at en forælder er deltagende i hele eller dele af terapisessionen eller en kombination af individuelle samtaler med barnet og rådgivning til forældrene.


JEG HAR SÆRLIG ERFARING MED FØLGENDE OMRÅDER

  • Angst og OCD

  • Depression og stress

  • Autisme og ADHD

  • Kønsproblematikker og LGBT+


video chat.jpg

Samtaler online

Jeg tilbyder samtaler både over telefon og online. Måske bor du langt væk eller har andre udfordringer, der gør det er svært at komme til min klinik. Jeg anvender et system, der er GDPR sikret og som ikke kræver, du downloader en app eller et program.

Det er ofte godt givet ud, at vi mødes fysisk de første par gange, hvis det kan lade sig gøre. På denne måde lærer vi hinanden hurtigere at kende og vi får hurtigere skabt et trygt rum at snakke i. Det er dog intet krav, da der kan være omstændigheder, der gør det svært.