UNDERSØGELSER


clarissa-watson-0aLt3QExk3Y-unsplash.jpg

Jeg tilbyder følgende undersøgelser

  • Neuropsykologiske undersøgelser (undersøgelser for ADHD, ADD og autisme)

  • Test ift. høj begavelse

  • Psykologiske undersøgelser af børn og unge

  • Samspilsobservationer

Diagnoser
Måske er du i tvivl om du eller dit barn har ADHD, ADD eller autisme? Eller du har mistanke om, at du eller dit barn kan være særligt højt begavet? Jeg har lang erfaring i at udarbejde neuropsykologiske undersøgelser, som vurderer dit eller dit barns ressourcer, udfordringer og symptomer på diagnoser. Jeg samarbejder med speciallæge Kirsten Brorson Petersen ved Vejle Børne- og Ungdomspsykiatriske Klinik, hvor vi sammen drøfter sager og i fællesskab stiller den rigtige diagnose, når det er relevant. Vi samarbejder også om at give den rigtige behandling i forhold til netop dit behov, hvor det kan handle om samtaleterapi, pædagogisk rådgivning, psykoedukation (viden om en diagnose og dens påvirkning i dit liv), medicinsk behandling eller en kombination.

Vurdering af pædagogisk behov
En undersøgelse giver nuanceret viden om barnets behov og jeg kan efter aftale rådgive pædagogisk og praksisnært i forhold til det, undersøgelsen gør os klogere på. Læs mere om rådgivning her.

Jeg har erfaring med undersøgelser både i psykiatrien og i kommunal regi. Jeg har også erfaring i at undersøge og vurdere sårbare og udsatte børn og unge. Tag kontakt for nærmere information og en snak om jeres behov.

Hel test-dag
Ved testning af høj begavelse eller andre psykologiske undersøgelser tilbyder jeg mulighed for en hel test-dag, hvor alle undersøgelser og samtaler gøres færdig på én og samme dag. Ring eller skriv for at høre mere.